Sådan Laver Du En Spartelvæg
Spartelvægge er blevet enormt populært de seneste år, hvilket bestemt ikke er uden grund. For det første, så er det simpelthen så flot, så du tror, at det er løgn. For det andet, så koster det langt fra en formue. Tværtimod kommer du rigtig langt for en beskeden pris.
For det tredje, så kræver det ikke de store håndværksmæssige evner. Dette er en stor fordel, da det sparer dig for at få en håndværker til at udføre arbejdet.
Det kan oven i købet være en rigtig hyggelig og sjov aktivitet for dig og din partner. Det er alternativ kvalitetstid, når det er bedst.
Tips til at lave din egen spartelvæg
1. Husk at se farverne i “virkeligheden”, når du skal vælge farve. Det kan være virkelig svært at vurdere farven, når den ikke er på en væg. Husk derfor ikke at vælge ud fra den våde farve, da den kan variere fra den farve, der kommer som slutresultat.
2. Prøv dig frem. Det er faktisk slet ikke så svært. De fleste er meget tøvende og forsigtige, fordi det virker så endegyldigt, når man plasker den slags op på sin væg. Sandheden er heldigvis, at det faktisk slet ikke er så svært, og man skal gøre virkelig meget galt, hvis man skal gå helt galt i byen.
Det fede ved væggen er jo netop, at det ikke skal være perfekt.
3. Du behøver langt fra at lave det på alle væggene i et rum. Det ser også virkelig fedt ud, hvis du bare holder dig til eksempelvis en endevæg. Det skaber ovenikøbet en rar dybde og varme i rummet.
4. Såfremt du er højrehåndet, hvilket de fleste af os er, så start med venstre hjørne, hvorefter du skal arbejde dig ned mod højre hjørne. Denne metode gør det klart nemmest for dig selv.
5. Fordel spartlen så jævnt som muligt. Hvis ikke du lykkedes med dette, kan det altid pusses på plads. Jo færre ujævnheder du laver, jo mindre arbejde er der i det. Dette minimerer også risikoen for, at man kommer til at pusse helt ind til væggen.
6. Sørg for at få dækket hele væggen.
7. Påfør dig meget gerne en støvmaske. Det kan godt støve en helt del, når du pudser væggen ned. Man kan i øvrigt købe en støvmaske for billige penge i alle byggemarkeder.
8. Spar endelig ikke på den sidste topcoat, og vær klar med en klub til at fjerne de løbere, der måtte komme.
Tak for støtten
Tak til Carsound for deres støtte til denne artikel. Besøg Carsound her: Carsound.dk